Hvilket værktøj skal du bruge?

Der findes helt utroligt mange forskellige værktøjer til pelspleje, og der købes mange ting, som faktisk ikke hjælper  . næsten tværtimod.

Vi har mere end 40 års erfaring med pelspleje af langhårsdyr, og har prøvet alle slags værktøj gennem tiden.

Derfor har vi gennem de sidste mange år fundet frem til det værktøj, som du får brug for hele din hunds liv. Dette gælder både til "hjemmegående" hunde samt til show m.m.

Det er faktisk kun 3 stk. værktøj som du får brug for:

-  En børste med vildsvinehår til gennembørstning af pelsen.

-  En carde uden dutter der kan hjælpe med at fjerne uld og filtre.

-  En frisørkam af antistatisk plast til "oprydning" i hårene.

Læs mere om de 3 produkter nedenfor:

Børste med vildsvinebørster

En god børste med vildsvinehår. Hårene fra vildsvin holder sig stive, men er bløde i spidserne, så de ikke stikker.
Pelsen børstes igennem for at rette pelsen ud. Samtidigt fjernes noget af ulden og filtrene.
Er der stadig uld og filtre, så bruges carden til at fjerne dette.
Børsten finder du her:  "ISB Børste"
PS:  Børst ikke i tør pels.  Vi anbefaler der bruges Atami H270 Equalizer, der både hjælper børstningen samt plejer pelsen mellem vask.
Atami H270 finder du her:  "Atami H270"

Carde

Carden har sit navn fra den gamle tekstilindustri, hvor ulden fra fårene blev cardet før den kunne spindes til garn. Det er denne metode der videreføres til pleje af pels, hvor uld og filtre skal fjernes.
Carden kan fjerne al uld og alle filtre, men er et værktøj, som du skal lære at bruge.
Den er IKKE en børste, men bruges med korte træk igennem uld og filtre - uden at trykke hårdt og trække for langt.  Det må ikke gøre ondt på hunden, så tager du for hårdt ved.Carden skal ikke bruges i våd pels, da hårene klistrer til carden, og gøre arbejdet besværligt - samt gøre ondt på hunden. Pelsen skal være næsten tør når carden bruges.
Arbejde med carden er et tålmodighedsprojekt, men så kan du ordne hele pelsen.

Carder fås i forskellige størrelser og hårdheder, og vi anbefaler den viste til arbejdet.
Carden finder du her:  "Carde 9 cm"

Ægte frisørkam

Denne er en ægte frisørkam af antistatisk plast. Kammen har 2 fordele i forhold til en kam af metal:
-  Plastkammen giver sig og hiver derfor ikke så hårdt i hårene.
-  Metalkammen er rund i spidserne for ikke at stikke i huden. 
Men det betyder også, at den ikke kan fjerne de inderste filtre ved huden, og derfor ikke får ryddet ordentligt op. 

Frisørkammen er spids, men stikker ikke, og den bruges til at fjerne den løse uld og filtre, og sørger for at pelsen er helt plejet.

PS:  Brug altid kun den side med tæt mellem tænderne.
Frisørkammen finder du her: 
"Frisørkam"