Hvor vigtig er conditioner

Når man vasker en hund med shampoo, så vasker man en del af hudens fedtlag af.
Shampoo gør rent. Den fjerner snavs, bakterier, urenheder, gammel hud m.m. men opløser også noget af fedtlaget.
Dette fedtlag er en del af hudens sundhed og immunforsvar, og ved fortsat vask med shampoo alene, vil det øverste hudlag tørre ud, og beskyttelsen vil blive dårligere, I sidste ende kan det blive til en hudinfektion (dermatitis).
Samtidigt vil shampoo rense hårene, og hårstråene åbnes som et juletræ. Disse vil filtre voldsomt, og de åbne strå yder ikke beskyttelse for huden.
Huden (talg og svedkirtlerne) vil arbejde hårdt for at genskabe fedtlaget, men kan ende med at komme ud af kontrol. Dette vises ofte som knopper på huden, som er talgkirtler, der vokser og til sidst kan eksplodere.
Conditioner giver det tilbage som vi har fjernet.  Den leverer proteiner, mineraler, fugt og fedt til det øverste hudlag, og hjælper dermed hudlaget til at fungere sundt og effektivt. Samtidigt vil hårstråene blive lukket igen med fugt og fedt, og give huden den nødvendige beskyttelse.
Læs mere om conditioners: 
"Er der forskel på conditioners"
Læs om når der mangler fugt og fedt: 
"Mangel på sebum (fugt og fedt)"
Kæmper du med uld og filtre, så kan du finde hjælp:   
"Uld og filtre"

Læs om hvilket værktøj vi anbefaler til pelsarbejdet:  "Værktøj"
Brug altid conditioner efter shampoo