Hvorfor vasker vi vore hunde ?

Der er mange meninger. Ikke mindst at vi helst ikke skal vaske dem – de er ”selvrensende” og klarer det hele selv.

Men det er ikke uden problemer.

Alle vore hunderacer er skabt af os mennesker. Nogle racer er tættere på den naturlige ulv. Andre er avlet længere væk. Dette gælder udseende og bygning men også huden og pelsen.

Hunderacerne inddeles dermatologisk i 3 typer:

     - Korthårede racer som Labrador, Rottweiler, Bulldog’s m.m.

     - Mellempelsede racer som Terriere, de fleste jagthunde, polarhunde, pomeranian, Cavalier m.m.

     - Langhårede racer som Shih Tzu, Havanese, Coton, Pudler m.m.

Inddelingen skyldes forskel i hudlaget og hårenes sammensætning.

Den type der er mest forskellig fra den oprindelige hud og pels er de korthårede racer. De er samtidigt de mest komplicerede, og de mest ”konservative” når det kommer til at pleje hundene.

Læs mere efter billederne.

Vi har nu arbejdet med dermatologisk viden i 9 år og oplevet hvad der kan ske, når man ikke mener at skulle pleje sine hunde. Og desværre oplever vi at de fleste hunde med hudproblemer netop er blandt de korthårede og mellempelsede racer, hvor hudproblemer, sår, hotspot, svamp m.m. opleves oftere.

Skyldes dette manglende pleje – det kan man tænke over.

Vi skriver med vilje ”pleje” – og ikke bare vaske.

Pleje består i at rense hud og hår for gamle ting: Afstødt Keratin fra det øverste hudlag, snavs, forurening, bakterier m.m.

Derefter at tilføre proteiner, mineraler og vitaminer til hårene og hudlaget, så hårene kan bibeholde deres elasticitet og hudens vigtige immunforsvar kan fungere optimalt.

Man skal ikke tro at dyr i naturen lever et fantastisk liv uden hudproblemer – mange dør af det.

Det gjorde mennesker også for 300 år siden af mangel på hygiejne.

Vi viser en del sider fra vores kursus/seminar foredrag, med forklaringer og billeder.

Spørg endelig