Kurser i pelspleje og klipning

Vi har gennem årene efterhånden haft ca. 300 personer på kursus i pelspleje og forståelse.

De 2 ting hænger sammen:   Hvis man forstår hvordan hud og pels fungerer og reagerer på de forskellige ting hunden oplever gennem livet, så kan man også bedre lave en sund pleje der giver din hund et godt liv uden hud- og pelsproblemer.

Uanset om du har en hvalp eller en voksen hund er pelspleje nødvendig.  Alle hunderacer har brug for at få plejet hud og pels.

Og er din hund omkring 6 – 10 måneder, så er tiden kommet til at voksenpelsen udvikles. Dette giver ekstra udfordringer med filtre og uld.

Vi afholder derfor kurser rundt om i landet, hvor vi gennemgår pleje af hunden.
På kurserne gennemgår vi de vigtige ting for god og sund pleje:

        Hvad en sund hud og pels betyder for din hund.
        Det rigtige værktøj.
        Teknik for vask og pleje, brug af værktøj m.m.

Så er du ny hundeejer eller vil du gerne lære mere om god og nem pleje af din hund, så er kurset en hyggelig og lærerig dag sammen med andre hundeejere.

Kurserne afholdes privat hos personer, der har plads og lyst til at afholde et kursus for ca. 8 personer med hund.
Dette for at holde prisen så lav som muligt, så alle kan deltage.

Se kursuskalenderen her:     Kalender